Til bords med Ole Troelsø
Kom til bords med Børsens gastronomiredaktør Ole Troelsø, når han møder interessante personligheder med brændende passion for mad og drikkevarer. Kokke, vinfolk og alle de andre led i fødekæden, som forsyner os med gode madoplevelser fortæller om det mad og de drikke, de nyder allermest.
Episodes
Thursday Apr 18, 2019
Hvorfor er der ikke salt på bordene på Geranium?
Thursday Apr 18, 2019
Thursday Apr 18, 2019
Rasmus Kofoed har både selv vundet den prestigefulde kokkekonkurrence Bocuse D’Or og hjulpet årets vinder til tops. Samtidig driver han Danmarks eneste trestjernede Michelin-restaurant Geranium. Ole Troelsø møder ham over en vegetarisk frokost, hvor de taler om højgastronomi, grøn mad, vin i hverdagen og hvorfor der ikke er salt på bordene på Geranium. For slet ikke at tale om, hvad der ville ske, hvis en gæst bestilte en clubsandwich?
Thursday Apr 04, 2019
70-årigt kokkeikon vil ikke slippe gryderne
Thursday Apr 04, 2019
Thursday Apr 04, 2019
I 1970'erne var Erwin Lauterbach med til at forvandle dansk gastronomi. Han var en af de første, der fik en Michelinstjerne, og gennem årtierne har han holdt sin helt egen kurs gennem skiftende kulinariske moder. Og han er langt fra færdig. Der er mindst et kapital mere i den lauterbachske historie, som mesteren fortæller under en frokost på Restaurant No. 2.
Wednesday Mar 13, 2019
Er dette Danmarks bedst skjulte michelin-restaurant?
Wednesday Mar 13, 2019
Wednesday Mar 13, 2019
Ingen havde ventet, at Restaurant Alouette ville få en michelinstjerne, og det var slet ikke noget, folkene bag restauranten gik efter. Men de havde afgjort en plan, fortæller restauratør Camilla Hansen og de amerikanske køkkenchefer Nick og Andrew, som forvandlede fire smadrede musikøvelokaler til en af Danmarks smukkeste og bedst skjulte gourmetrestauranter.
Friday Jan 25, 2019
Naturvin og caviar med Søren Løvenlund
Friday Jan 25, 2019
Friday Jan 25, 2019
Man forventer ikke umiddelbart, at en advokat i 50’erne med fornøjelse labber naturvin i sig, som Søren Løvenlund gør. Men han er da heller ikke nogen helt almindelig advokat. Han begyndte arbejdslivet med en tømreruddannelse, men endte som erhvervsleder og venturekapital-investor. Han var med til at omdanne Søllerød Kro til det, den er nu, og i dag importerer han caviar og ejer naturvinbaren Den Vandrette. Kan han omvende Ole Troelsø, der bestemt ikke er byens mest entusiastiske naturvinsdrikker?
Friday Jan 18, 2019
Hashklubben der blev michelin-restaurant
Friday Jan 18, 2019
Friday Jan 18, 2019
Henrik Yde Andersen overraskede restaurationsbranchen, da han gik fra at være restaurantchef på en klassisk toprestaurant, til at åbne sit eget thailandsk inspirerede spisested. Det var restaurant Kiin Kiin, som åbnede i en gammel hashklub og blev begyndelsen på et asiatisk restaurant-eventyr, som foreløbig har 17 outlets og to Michelinstjerner i porteføljen.
Friday Jan 11, 2019
Fra pizzabager i USA til toppen af dansk gastronomi
Friday Jan 11, 2019
Friday Jan 11, 2019
Matt Orlando er noget så usædvanligt som en amerikaner, der laver dansk højgastronomi. Det hele begyndte med et job som pizzabager som 14-årig i Californien, men siden klatrede han til tops af ikke bare amerikansk gastronomi, men også dansk. Først var han souschef på Noma for efterfølgende at åbne en af Københavns mest usædvanlige restauranter, Amass, hvor der sættes nye standarder for velsmagende bæredygtighed.
Friday Jan 04, 2019
Fænomenet Wassim Hallal
Friday Jan 04, 2019
Friday Jan 04, 2019
Wassim Hallal var fire år, da hans familie rykkede fra Libanon til Hirtshals. Han gik i lære som kok og begyndte en målrettet opstigen til toppen af dansk gastronomi, hvor han nu residerer med Frederikshøj, der har en stjerne i Michelinguiden, og som anses for at være Jyllands fornemste restaurant. Men samtidig med, at Wassim Hallal er en høj gastronomisk profil, har han netop indgået et samarbejde med discountsupermarkedet Lidl. Årsagen? Den lægger Wassim Hallal ikke skjul på.
Thursday Dec 27, 2018
Manden der indviede danskerne i den italienske finsmag
Thursday Dec 27, 2018
Thursday Dec 27, 2018
Da Elvio Milleri flyttede fra Italien til Danmark i 1983, kendte de færreste til den friske pastas velsignelser, og selv vidste han intet om at drive en restaurant. Men han købte et værtshus på Christianshavn og indrettede det som et simpelt trattoria, der med årene udviklede sig til en af Danmarks bedste restauranter, nemlig Era Ora. Restauranten har haft en michelinstjerne i 21 år og blev i 2017 kåret til verdens bedste italienske restaurant. Børsens gastronomiredaktør Ole Troelsø har mødt den italienske smags godfather til en samtale om bl.a. italiensk madkultur versus dansk, om brødfortvivlelse og naturvin.
Wednesday Dec 19, 2018
På besøg i Michael Prams garage
Wednesday Dec 19, 2018
Wednesday Dec 19, 2018
Michael Pram Rasmussen, én af Danmarks mest indflydelsesrige erhvervsmænd gennem de seneste årtier, åbner sin garage for Børsens gastronomiredaktør og taler om at geare ned i erhvervslivet, blive krofatter på Falsled Kro, udvikle den perfekte gin og få tid til at udforske tysk vin.